Svatek

Seneste nyt

 

Første no-dig system til drikkevand med INSTA-CERT godkendelse fra Dansk Standard

2012-01-25
REHAU A/S og SVATEK A/S har nu fået INSTA-CERT godkendelse til no-dig systemet U-Liner for drikkevand.

REHAU A/S og SVATEK A/S har nu fået INSTA-CERT godkendelse til no-dig systemet U-Liner for drikkevand.

En INSTA-CERT godkendelse betyder, at forbrugeren i Danmark, Sverige og Norge kan have maksimal tillid til, at produktet opfylder de krav, der stilles i certificeringsbestemmelserne. Forbrugeren kan desuden trygt stole på, at der er dokumentation for, at der er gennemført en typeprøvning på produktet og at en uafhængig tredjepart har kontrolleret producentens procesudstyr. No-dig systemet, også kaldt en U-liner, er desuden det eneste close-fit system, der kan sikre, at der ikke opstår følgeskader på omkringliggende ledninger og kabler ved renovering af en eksisterende drikkevandsinstallation. Alt i alt en meget sikker og tryg løsning.

Denne no-dig løsning til drikkevand har nu opnået en INSTA-CERT godkendelse i Danmark, Sverige og Norge. En certificering, der har været flere år undervejs, og som er et resultat af det mangeårige samarbejde mellem REHAU og det svenske Scandinavia VA-teknik AB. I kølvandet på det samarbejde er der opstået et nyt partnerskab i Danmark mellem REHAU A/S og SVATEK A/S, som er et datterselskab af Scandinavia VA-teknik AB.

Kvalitetstestet og miljøvenligt
Brugen af PE-rør til drikkevand er blevet gennemtestet i praksis i de sidste 40 år, hvor de har været anvendt på markedet. U-liner løsningen er fabriksfremstillet efter strenge kvalitetskrav. Det giver forbrugeren sikkerhed for, at der er en ensartet kvalitet på røret og at produktet har den godstykkelse, som det skal have gennem hele installationen.

Fordelene ved et PE-rør er også, at det har stor styrke og en lang levetid. PE-materiale er desuden meget miljøvenligt, da det er genanvendeligt.

I et close-fit system, som betyder at man installerer et nyt rør inden i det gamle, anvendes en U-liner, som er fremstillet i PE-100 i dimensionerne Ø100-Ø400.

For flere informationer kontakt venligst SVATEK A/S, direktør Ole Sinding på tlf. +45 3162 1020.

 

Primus Line. En liner til opgravningsfri renovering af trykledninger.

2008-09-17

Primus Line er et nyt fleksibelt renoveringssystem, der er udviklet for at kunne renovere både lavtryks- og højtryksledninger for trykledninger afløb, olie og gas.

Den kan installeres i længder op til 2000 meter, og det er muligt at arbejde med en indføringshastighed på op til 400 meter pr. time.

Primus Line fås i diametre fra Ø 150 mm til Ø 550 mm.

Den kan modstå et drifttryk på 25 bar med enkeltvævet liner og 40 bar med dobbeltvævet liner. Tykkelsen af lineren er 6,5 mm til 25 bar's tryk og 9 mm til 40 bar's tryk.

Primus Line kan leveres i længder op til 4000 m, afhængig af diameteren.

Med Primus Line, er det muligt at opgradere eksisterende trykledninger helt op til 40 bar, da lineren ikke er afhængig af det eksisterende rør under drift.

Coating af lineren sker i en og samme proces afhængig af det specifikke projekt. Den indvendige coating er thermoplastisk, "Kevlar", som giver mindre friktion end traditionelle stålrør. Den udvendige coating er PE.
Produktets høje kvalitet opnås ved, at produktionen foregår på fabrik med stor kvalitetskontrol.

 

Print  |  Fortæl en ven